Nordre Strandvej 313A, 3100 Hornbæk

Bolig i Hornbæks populære Fiskerleje

På en blind og stille grusvej, i hjertet af Hornbæk og byens populære fiskerleje, ligger denne bevaringsværdige bolig fra 1920.
Her er du tæt på naturen og med plantagen, Øresund og Hornbæks smukke og børnevenlige badestrand som nabo, får du de dejligste rammer om din bolig.

Villa´en som lejligheden ligger i består af kun 2 beboelsesenheder, som har egen have samt indgang. Man får derfor fornemmelsen af- og de fordele der er ved af bo i eget hus.
Boligen er yderst velholdt og rummer hele 116 m2, som svarer til villaens stueplan. Her er en god entré med adgang til et pænt og rummeligt flisebadeværelse, med gulvvarme, bruseniche samt god plads til vaskefaciliteter. Fra fordelingsgangen er der adgang til et godt og dejlig lyst køkken med udgang mod syd samt nedgang til en fin kælder.
Lejligheden har på nuværende tidspunkt 2 gode soveværelser, men der kan nemt etableres et tredje, hvis der er behov for dette. Stuen er lys og rummelig og er pt. indrettet med to stuer én suite. Her er der udsigt til den charmerende have samt udgang til en overdækket terrasse med nedgang til haven. Her er en skøn og gammel beplantning og en dejlig solterrasse.
Hvis man ønsker en mere moderne indretning, er det muligt at flyttet køkkenet ind i stuen og skabe et sammenhængende køkken/alrum og stue i ét.

Til boligen er der også en carport og udhus til diverse opbevaring.
Med en beliggenhed i Hornbæks fiskerleje og bymidte er der kort afstand til handels- og caféliv, offentlig transport og den smukke nordiske natur, ligesom Hornbæk skole og daginstitutioner ligger indenfor gåafstand.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.