Gyldenstræde 4, 2., 3000 Helsingør

Stor bylejlighed i Helsingørs charmerende bykerne

Helsingør er en gammel og charmerende købstad, her emmer gaderne og husene af historie og atmosfære. Dette kommer i den grad til udtryk i lejligheden på Gyldenstræde.
Bygningen er opført tilbage i 1780 og er i dag kategoriseret som bevaringsværdig. Dette giver dig en unik og charmerende bolig med mange detaljer fra fortidens byggeskik.

Lejligheden er på hele 122 kvm. og er ideel som dele-lejlighed eller til den lille familie, som gerne vil have plads omkring sig. Lejligheden fremstår utrolig lys, da der er vinduer på begge sider af opholdsstuen og højt til loftet. De fritlagte hanebånd, skaber en dejlig stemning i samspil med de flotte fyrtræsplanker og udsigten til byens røde tegltage og kobberspir.
Indretningen er god og spændende med forskudte plan og rummene er yderst regulære.

Boligen indeholder entré med garderobe og en smuk udsigt over byens tage og den fælles solrige gårdhave. Fra entreen og fordelingsgangen er der adgang til køkkenet som er lyst og hyggeligt og med en lille spiseplads. Sælger har renoveret køkkenet med nye låger og hårde hvidevarer i 2019. Der er mulighed for at åbne op til opholdsstuen, hvis man ønsker dette.
Den store opholdsstue er med brændeovn og her er rigeligt med plads til det store spisebord. I forbindelse med stuen er der adgang til et stort soveværelse med garderobe og en smuk udsigt over byens tage. Har man brug for et ekstra værelse, er det ideelt, at dele dette værelse op og lave en dør ind fra stuen.
I modsatte ende af lejligheden findes endnu et fint værelse med loft til kip og synligt bindingsværk og udsmykning i gavlen. Lejlighedens badeværelse fremtræder rigtig pænt og er med gulvvarme, bruseniche og vaskemaskine.
Lejligheden har adgang til en utrolig hyggelig og solrig gårdhave. Her er flere hyggelige kroge, hvor man kan slå sig ned mellem syrentræer og smukke Hortensiabuske.

Da boligen ligger lige i hjertet af Helsingør, er der kort afstand til alt hvad hjertet måtte begære af restaurant- og cafémiljøer samt masser af gode indkøbsmuligheder. Søfartsmuseet, Kulturværftet med bibliotek byder også på mange kulturelle arrangementer og underholdning. Man kan også gå en tur om Kronborg eller langs den hyggelige strandpromenade ved lystbådehavnen og Kronborg
strand.

Der er gåafstand til kystbanen og det tager 45 min. at komme ind til Københavns centrum med tog eller i bil.Har du egen bil er der rig mulighed for, at leje parkeringsplads i én af byens p-huse. Lejligheden har dørtelefon samt adgang til kælderrum og vaskerum. Det er tilladt at holde visse husdyr, dog ikke hund.

En skøn lejlighed, med en attraktiv beliggenhed i rolige omgivelser.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.