Syrenvej 3, Smidstrup, 3250 Gilleleje

300 meter fra Stranden

I det skønne Smidstrup Strand ligger dette dejlige sommerhus på en lille stille diskrete grusvej, hvorfra man kan se vandet. Her er der kun få hundrede meter til stranden og ca. 500 meter gåafstand til dagligvareindkøb. Der er cykelsti til Gilleleje centrum og den smukke havn, med massere af gode restauranter og et rigt kulturliv.

Huset er helårsisoleret og fremstår i særdeles god stand og er opført i 2010, i gode materialer på en meget solrig og helt ugenert grund, hvor der vokser både smukke gamle træer, bærbuske med brombær, nøddetræer samt syrenbuske. Her kan solen nydes fra tidlig morgen til sen aften på den store træterrasse. Der er masser af plads i haven til boldspil og leg på de 1268 kvm, haven har et fast tilknyttet egern og ligeså kan der af og til opleves at et rådyr kommer forbi.

I huset med den fine planløsning er der en stor lys stue med loft til kip...dette gør at der er en fantastisk rumfornemmelse og stemningen fyldes med varmen fra en dejlig brændeovn. Hvidpigmenteret plankegulve, store vinduespartier som ligeså går helt op til kip, så lyset falder ind i stuen, der samler det åbne køkken med et meget morderne udtryk. Huset byder på 3 lyse soveværelser, stort badeværelse med brus, samt skøn sauna, ydermere gæstetoilet samt lille bryggers med vaskemaskine, alle med opvarmede klinkegulve, lavenergi varmepumpe der kan betjenes hjemmefra over huset fiberinternet.

I haven er der 20 kvm anneks med ekstra sovepladser, eller som kan anvendes på mange forskellige måder.

Dette er et virkelig dejligt hus, som er helt klar til indflytning med alle moderne bekvemmeligheder og så endda med en super skøn beliggenhed.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.