Linde Alle 43, 3120 Dronningmølle

Skøn beliggenhed - Udsigt mod vest hen over Esrum Å og åbne marker

Som det sidste hus helt for enden af den lille lukkede grusvej, Linde alle, ligger dette sommerhus helt ugenert helt ned til åen. I kan næsten sidde på den hyggelige træterrasse med fødderne ud over kanten og dyppe dem i åen ??

Her hersker der en helt særlig stemning med de smukke store træer, åens rislen og de smukke solnedgange hen over de åbne marker. Grunden er med gammel beplantning ugenert og med masser af plads. Her er faktisk hele 1503 kvm at boltre sig på.

Ejendommen er på hele 118 kvm og ligger i facade mod syd/vest og de åbne marker, så her er masser af mulighed for at nyde solen på én af de to store terrasser, der omkranser ejendommen. Huset indeholder: entre med adgang til rummeligt badeværelse, åbent køkken i forbindelse med den meget store stue, hvor der både er plads til spiseplads samt sofaarrangement i den fjerneste ende fra køkkenet. Her er der masser af lys, loft til kip, brændeovn og så den helt fantastiske udsigt til de åbne marker. Et meget stort soveværelse (oprindeligt 2 værelser), et gæstebadeværelse samt rummeligt bryggers med adgang til gæstetoilet. Huset er blevet efterisoleret og taget er skiftet for ca. 10 år siden.

På grunden ligger der også flere skurer, som alle trænger til en kærlig hånd, og på samme måde er der god mulighed for selv at sætte sit præg på huset, da der er flere steder ejendommen trænger til noget vedligeholdelse.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.