Solhøj 15, 3100 Hornbæk

Arkitekttegnet sommerbolig med unik beliggenhed til Hornbæk sø

Med udsigt mod Hornbæks smukke sø-område og fuldstændigt ugeneret, ligger dette arkitekttegnede kvalitets hus på en smuk naturgrund. Sommerboligen fremstår super moderne i sit udtryk, men emmer alligevel af sjæl, charme og historie.

Boligen er højt beliggende for enden af en blind vej og fuldstændig ugeneret. Her er du i øjenhøjde med trækronerne som omgiver Hornbæk Sø og du kan nyde den enestående udsigt! Her får du en helt unik følelse og oplevelse af, at befinde dig midt i naturen og det rige dyre- og planteliv kan nydes på tætteste hold. Fra boligen er der privat adgangsvej til søen, så du kan gå til Hornbæk centrum ad den smukke sti omkring søen.

Haven er flot beplantet og på hele 1274 kvm. Solen kan nydes hele dagen fra én af boligens dejlige terrasser. Huset er helårsanvendeligt og opført i 1963. Det blev tegnet af arkitekterne Johannes og Aage Paludan som blev uddannet på kunstakademiets arkitektskole. Dette kommer bl.a. til udtryk ved de kvalitetsbevidste materialevalg, som ædeltræsvinduer, kobberinddækninger og den integrerede vægskulptur i facaden som er udført i kobber. Inde i boligen er der også anvendt gode og tidsløse materialer, såsom flotte sildebensgulve, en smuk spindeltrappe og store dør- og vinduespartier som inviterer naturen indenfor. Nuværende ejer har opdateret dele af boligen, men bibeholdt det i en stil som er indpasset i boligens oprindelses år.

Huset er i to plan og rummer en dejlig lys og åben dagligstue med pejs og udgang til en skøn balkon, som er i hele husets længde. Fra stuen og balkon´en er der en fantastisk udsigt over grunden mod Hornbæk sø.Køkkenet er nyere og ligger i delvis åben forbindelse til stuen. Her er også mulighed for, at åbne dørpartierne helt op mod terrassen, så inde og ude smelter sammen. Endvidere findes et værelse med udgang til balkon´en samt et badeværelse med bruseniche.
Den smukke spindeltrappe i entreen leder til boligens underetage. Denne er fuldstændig istandsat med nyt badeværelse i marmor,
bryggers og to dejlige værelse med store vindues- og dørpartier ud til haven og en skøn terrasse udført i en belægning af svenske natursten.
Endvidere findes stort udhus samt dobbelt carport.

Der er ca. 800 meter til Hornbæks charmerende bymidte og populære badestrand.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.