Rørsangervej 23, 3080 Tikøb

Helårsanvendeligt sommerhus fra 2002

Dette veldisponerede sommerhus fra 2002 er højt beliggende på en lukket vej i Langesø området.
Sommerhuset fremstår i super flot stand og er lige til at flytte ind i. Haven er overkommelig og ugeneret med flere hyggelige terrasser. Fra den vestvendte side af huset, er der kig over området mod skoven.

Huset indeholder en dejlig stue med loft til kip, brændeovn og store vindues- og dørpartier mod haven, som binder inde og ude naturligt sammen. I åben forbindelse til stuen findes køkkenet, som fremtræder i en moderne, men hyggelig stil. En halvvæg deler stuen og køkkenet naturligt op og giver god plads til det store spisebord. Her er lyst og dejligt.
Boligens forældresoveværelse er med stor skabsvæg og udgang til den skønne sydvendte fliseterrasse. Ydermere findes to værelser samt en stor hems. Husets badeværelse har gulvvarme og rummer både et stort badekar samt en bruseniche, sidst men ikke mindst får du også et godt bryggers med vaskesøjle og adgang til et yderst brugbart loftrum.
En indflytningsklar og dejlig bolig, som ligger i et område med godt naboskab og kort afstand til den dejlige natur, hvor man kan gå tur om søerne og i skoven.

Indkøb finder du i Tikøb by, som man kan køre til på 5 min.
Er du til golf, så finder du Hornbæk golfklub lige om hjørnet og de badeglade, kan man hoppe i Esrum sø eller køre til Hornbæks skønne badestrand på godt 10 min.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.