Pinjevej 1, Smidstrup, 3250 Gilleleje

Sommerhus med plads til flere generationer -kun 250 meter til vandet

I det naturskønne Smidstrup Strand ligger der et eventyrligt sommerhusområde langs Kattegats kyst. Her er grusvejene private, hyggelige, lukkede og flere af vejene har adgang direkte til stranden og havet.

Husene på disse veje ejes ofte i flere generationer, for det her er noget helt særligt.

Familiesommerhuset her ligger på én af disse veje, på en stor og yderst smuk naturgrund, prydet med de karakteristiske gamle fyrretræer. Den 270 kvm stor træterrasse med indbygget pool og et overdækket loungeområde med fastmonteret plankebord og bar, lægger virkelig op til fest og feriestemning.

Her får du samlet 204 kvm under tag at boltre dig på. De 3 selvstændige "boligenheder" som er flot istandsat i 2021, fremstår i en charmerende og gammel sommerhusstil, med alle de bekvemmeligheder en moderne familie kan ønske sig.
Hovedhuset består af 90 kvm. bolig samt en skøn udestue med udgang til haven og morgenterrasse.
Herudover findes et stort køkkenalrum og stue med direkte udgang til det flotte lounge- og poolområde. I forskudt plan til alrummet findes endnu en hyggelig tv-stue. Soveværelset er yderst rummeligt og har skøn udsigt til haven. Det lyse og flotte badeværelset er med og gulvvarme og bruseniche.

Med adgangsvej over den skønne træterrasse, finder du et skønt anneks på 66 kvm. Her er lyst og dejligt og 2 af de 3 soveværelser er med udgang af dobbeltdøre til den sydvendte terrasse. De 3 værelser deles om et nyt flisebadeværelse med bruseniche og gulvvarme.

I forbindelse med annekset er der separat indgang til flisebelagt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Her er også plads til racercyklen, surfboardet mv...

Den tredje "bolig" er et ombygget udhus på 36kvm., som ikke er godkendt til beboelse. Her er en super hyggelig stemning med loft til kip, stor hems, stue med the-køkken, et lille værelse samt pænt badeværelse med brus. Fra stuen er der udgang til egen hyggelig terrasse.

På grunden findes der flere hyggelige solkroge og fliseområder, hvor der er plads til cykler, kajakkerne mv. her er også plads til etablering af en udendørs bruser.

Dette er en sommerbolig der lægger op til, at man kan mødes flere generationer eller vennepar og tilbringe skønne timer sammen i skønne omgivelser tæt på naturen, men hvor der samtidig er plads til, at man kan trække sig tilbage og nyde en stille stund hver for sig.

Fra Sommerboligen er der kun 250 m til vandet og gåafstand til indkøb og ishus. Gilleleje centrum og havn kan man køre til på under 10 min.

Der er gode parkeringsforhold ved huset.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.