Nordre Strandvej 457A, 3100 Hornbæk

Stort sommerhus med kun 250 meter til stranden

Velindrettet sommerhus på 150 kvm med stor og regulær have på 1500 kvm.

Boligen fremstår pæn og velholdt og rummer hele 4 soveværelser, 2 badeværelser med brus samt et gæstetoilet. Sommerhusets lyse stue er opført med loft til kip og store vindues- og dørpartier mod haven som leder ud til den store syd-/vestvendte træterrasse. Her kan du sidde fuldstændig ugeneret.
I forbindelse med stuen er en hems og en hyggelig alkove, som børnene hurtigt finder sig til rette i.
Endvidere findes et pænt og åbent køkken med god spiseplads samt en ekstra stue med brændeovn samt udgang til en overdækket aftenterrasse.

En lys og dejlig bolig med højt til loftet og albuerum.

Der er gode parkeringsforhold ved huset og haven er aflukket og afskærmet mod vejen, så små børn og hunde frit kan lege i haven, imens de voksne laver mad eller slapper af.

Boligen ligger lige overfor det lille plantagestykke vest for Hornbæk By som man i øvrigt kan gå til, via Nordkyst stien langs havet. Her er blot 1,5km til et godt udvalg af restauranter, cafeer, indkøb, shopping, det hyggelige havnemiljø, strandlegepladsen og naturligvis én af Danmarks smukkeste strande!

Boligen er yderst velegnet til den store familie, til udlejning og så er der god plads på grunden til opførelse af et anneks, hvis man ønsker dette.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.