Holmevænget 13B, 3100 Hornbæk

Hyggeligt rækkehus i attraktivt kvarter

Dette veludnyttede og hyggelige dobbelthus i 1 ½ plan ligger i et attraktivt kvarter med kort afstand til Hornbæk centrum og Hornbæks skønne badestrand.
Huset er super velegnet til den lille familie, seniorparret eller den enlige.

Boligen fremstår rigtig pæn og velholdt med en hyggelig have med skønne gamle træer, buske og planter.
Solen og haven kan nydes fra begge sider af huset.

Stueetagen indeholder entré med adgang til et stort og dejligt køkkenalrum med udgang til en mindre terrasse. Køkkenet er lyst og fremstår pænt og velholdt.
Herudover findes et værelse med skabe samt badeværelse med brus.
På første salen findes en skøn vinkelstue med loft til kip og ovenlysvinduer, som giver et flot lysindfald. Herudover findes yderligere et værelse.
Boligen opvarmes med el - varmepumpe.
Til huset er carport samt skur.

Huset ligger i gåafstand fra Hornbæk by, skole og institutioner. Endvidere kort afstand til Hornbæks hyggelige havn og plantage.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.