Blåmejsevej 45, 3120 Dronningmølle

Nybygget sommerhus nær Ruslandsbakker og Øresund

Dette skønne og nyopførte Skanlux sommerhus ligger for enden af en lukket og stille vej i skønne Dronningmølle.
Huset er beliggende på en høj og let skrånende grund, som giver er "langt" og flot view over området og haven.

Huset er opført så det kan anvendes hele året og med et tilhørende anneks med 2 værelser og badeværelse samt en stor dobbelt carport. Huset opfylder krav til isolering for helårsbeboelse og der er 3-lags vinduer, der gør huset velegnet til benyttelse også i vinterhalvåret.

Huset indeholder lys og højloftet stue med loft til kip og store vinduespartier mod den overdækkede del af terrassen. Her kan man nyde det rige fugleliv, høre havets brusen, grille eller slænge sig i loungen og nyde de smukke solnedgange. Det moderne Svanekøkken ligger i åben forbindelse til stuen og "Spisestuen", hvorfra man også kan nyde lyset og varmen fra brændeovnen på kolde vinterdage. Ydermere findes rummeligt soveværelse med skabsvæg samt badeværelse med brus og gulvvarme og en stor hems med ovenlys med plads til opredning eller opbevaring. Annekset ligger i forbindelse med hovedhuset og bundet fint sammen med en skøn syd/østvendt og delvist overdækket terrasse.
Endvidere findes isoleret udhus/teknikrum samt skur. Ønsker man udekøkken, udebruser, spa eller pool, er der etableret et proppet rør gennem soklen i teknikrummet til brug hertil.

Haven er yderst solrig og flot anlagt i samarbejde med en havearkitekt.

Fra sommerhuset kan du gå via den grønne sti til Ruslandsbakker, stranden eller byen på ca. 10 min.I byen finder du et lille hyggeligt bymiljø med dagligvarebutikker, cafeer, restaurant samt minigolf. Er man til større golfbaner, så ligger Gilleleje golfklub få minutters kørsel fra ejendommen. Fra byen kører der tog til Hillerød og Helsingør. Rådhuspladsen i København nås på blot 50 minutters kørsel.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.