Kræmmervej 12, 3100 Hornbæk

Håndværkertilbud - parcelhus fra 1967

Dette håndværkertilbud ligger på en 880 m2 stor ugenert grund på stille og rolig lukket villavej. Boligen, som trænger til en større renovering, er på hele 215 m2, så her er god plads til den store børnefamilie.

Boligen består i stueplan af entre, mindre køkken samt stor vinkelstue med vinduer i stuens længde og udgang til overdækket terrasse og haven. Herudover findes bryggers og 3 værelser.

På 1. sal findes gang og 4 værelser. Herudover er der mindre altan.

Så når renoveringsarbejdet går i gang - er der mange muligheder for super indretning til familier med såvel mindre som større børn - f.eks kan der laves en separat teenagerafdeling.

På grunden findes garage med tilbygget anneks.

Der forefindes endvidere dejlig solrig og ugenert have.

I gå- og eller cykelafstand fra boligen ligger Hornbæk skole og daginstitutioner og Hornbæk by, som har skønt handelsliv med flere gode indkøbs- og shoppemuligheder.
Herudover byder byen på den dejligste strand, hyggelig havn og flot plantage.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.