Elmevej 5A, 3250 Gilleleje

Velholdt 1. plans villa med central og attraktiv beliggenhed

Denne skønne bolig ligger på en rolig blindvej i et af Gillelejes eftertragtede kvarterer.
Her kan man gå til havet via Gilbjergstien på få minutter og videre til Gilleleje centrum med det charmerende havnemiljø.

Boligen fremstår lys og yderst velholdt og indeholder fordelingsentré med adgang til tre gode værelser, stort flisebadeværelse med både badekar og bruseniche. Den store og lyse stue ligger i åben forbindelse til husets pæne og rummelige køkken. Imellem stue og køkken er der god plads til en spiseafdeling. Fra det skønne opholdsrum er der udgang til den store sydvendte fliseterrasse og de store vinduespartier er "foldedører" som gør, at ude og inde rummene hænger naturligt sammen.
Ydermere findes et godt og rummeligt bryggers med egen indgang.

Der er gulvvarme i hele boligen, bortset fra soveværelset mod nord/vest.

Haven er flot anlagt og niveauforskudt, så man fra det store terrasseområde kan nyde udsigten over den smukke beplantning.

Ydermere findes udhus og så er der gode parkeringsforhold ved boligen.

Indkøb, skole, institutioner og offentlig transport ligger også indenfor kort afstand. Alt i alt en dejlig og indflytningsklar bolig med en rigtig god beliggenhed.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.