Hejrevej 11, 3120 Dronningmølle

Spændende sommerhus i attraktivt kvarter

Dette indflytningsklare og arkitektonisk spændende sommerhus, ligger fredeligt på en hyggelig grusvej i det charmerende og naturskønne Dronningmølle.

Huset er opført 2005 og har en god og moderne planløsning. Boligen kan anvendes hele året og har gulvvarme i hele huset samt brændeovn.

Der findes også selvstændigt anneks med, te-køkken og bad samt udgang til egen terrasse. Annekset er ikke godkendt til beboelse.

Den godt 1200 kvm store grund er hyggelig og solrig. Fra den store terrasse, som løber langs huset fra øst til vest, er der udsigt til smukke gamle træer.

Boligen er 118 kvm. og indeholder.: Rummelig entré med skabsvæg og adgang til den store og lyse stue med højt til loftet og store vindues partier samt udgang til haven. I åben forbindelse til stuen findes køkkenet samt spiseplads i forbindelse hermed.

Huset har tre gode soveværelser, hvoraf to af dem har hems og det ene direkte adgang til et stort badeværelse med badekar og bruseniche.

Ydermere findes endnu et badeværelse med brus samt et bryggers med udgang til haven.

Sommerhuset er beliggende i fredeligt kvarter og i gåafstand til badestrand samt Dronningmølles hyggelige, lille bymiljø med dagligvarebutikker, cafeer, restaurant samt minigolf. Er man til større golfbaner, så ligger Gilleleje golfklub få minutters kørsel fra ejendommen ligesom det flotte naturreservat "Ruslands bakker" og Tegners Museum.

Fra byen kører der tog til Hillerød og Helsingør. Rådhuspladsen i København nås på blot 50 minutters kørsel.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.