Birkevangsvej 11, Kildekrog, 3100 Hornbæk

Sommerbolig i attraktivt kvarter - 500 m til stranden

Dette skønne og indflytningsklare sommerhus er beliggende på en lukket og stille grusvej i et af Hornbæks attraktive kvarterer. Her er et godt naboskab og børnene kan lege på vejen i rolige og naturskønne omgivelser.

Boligen er på 173 kvm. og har god plads til den store familie og byder på dejlige opholdsrum, ude som inde.

Den arkitekttegnede og ugenerede have, er yderst smuk anlagt og beplantet med Rododendron, frugttræer og Hornbæks karakteristiske smukke fyrtræer.
Den store og syd-/vestvendte træterrasse er naturligt opdelt i flere opholdsrum, så man har plads til både solbadning, madlavning og ophold i skyggen under den overdækkede del.

Boligen er opført i 2018 og fremstår super flot. Her er et pænt og åbent køkkenalrum med god spiseplads og udgang til terrassen. En skøn og højloftet stue, med et flot vindues- dørparti mod haven og den overdækkede terrasse, så inde og ude smelter sammen på skønne sommerdage. I stuen findes også en hyggelig bardisk og en fin alkove.
Boligen har hele 5 soveværelser samt 2 badeværelser med bruseniche, hvoraf det ene også har badekar og vaskefaciliteter.

I haven findes også et hyggeligt anneks med 4 sengepladser og badeværelse, (ej godkendt). Endvidere findes der udendørsbad og lille skur.

Øresund og Hornbæks smukke badestrand kan man cykle til på få minutter og byens charmerende centrum og havnemiljø ligger også inden for få minutters cykeltur ad Nordkyststien.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.