Kildedalen 4A, 3100 Hornbæk

Enestående sommerbolig 5 minutters gang fra stranden

Denne smukke og særlige sommerbolig har i 2019-2020 gennemgået en omfattende renovering og ombygning. Ejendommen fremstår som et nyt hus lige fra kloakering, el og vvs til køkken, bad og det smukke stråtag.

Når du ankommer til boligen, bliver du mødt af en idyllisk og smuk ejendom, hvor det romantiske og bløde, bryder det moderne og rå på en raffineret og elegant måde. Her forsones sjæl og charme med nymoderne teknologi og bekvemmeligheder på naturlig- og respektfuld vis.
Boligen ligger smukt og ugeneret på en stor og solrig naturgrund. Haven er beplantet med gamle store træer og roser og flere dejlige terrasser samt udebrus.

Boligen indeholder forstue med udgang til den smukke have, fordelingsgang med adgang til det nye og moderne køkken med masser af skabs- og bordplads. Her er også udgang til en stor og solrig terrasse.
I direkte forbindelse til køkkenet findes stor spisestue med udsigt til haven. Den rummelige opholdsstue er med fritlagte bjælker og udgang til en dejlig terrasse og den smukke have!
I stueplan findes ydermere 2 rummelige værelser hvor master bedroom har udgang til haven. De 2 badeværelser er med bruseniche og opført i italienske keramiske klinker. Endvidere findes rummeligt bryggers med egen indgang.
1.salen byder på møblérbar repos, 2 store værelser med loft til kip og fritlagte bjælker samt gæstetoilet. (Her er 50 kvm., som ikke er godkendt til beboelse).
Boligen har gennemgående massive egetræstrægulve og gulvvarme i alle rum.

Hornbæk centrum kan man cykle til på 10 min langs Nordkyststien. Her er et væld af caféer, restauranter samt gode shopping- og indkøbsmuligheder. Det hyggelige havnemiljø og den gode strandlegeplads trækker også mange besøgende og så er der naturligvis Hornbæks populære badestrand og den smukke plantage at boltre sig i!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.