I den historiske og naturskønne badeby Rågeleje, finder I dette smukke og klassiske sommerhus fra 1918, som er tegnet af arkitekten Robert Hansen. Sommerhuset har været i familiens ejerskab i mere end 50 år og fremstår autentisk og er fyldt med sjæl og charme. Arkitekturen er meget smuk og karakteristisk og vidner om områdets lange historie.
Sommerhuset ligger på én af de attraktive stilleveje, som har kort afstand til Kattegat og den dejlig badestrand med de stribede badehuse, som er karakteristiske for Rågeleje. Ejendommen her har også ret til, at opsætte et badehus på stranden og sælger har et originalt dobbelt strandhus som medfølger.
Boligen har en skøn have med gamle træer, højt til himlen og flere skønne terrasser.
Boligen indeholder.: Entré med svungen trappe til 1. sal. Dejlig lys stue med brændeovn og udgang til sydvendt terrasse.
Køkkenet ligger i forbindelse til stuen og har god skabsplads og udsigt til haven. Fra fordelingsgangen er der adgang til toilet samt udgang til den østvendte del af haven.
1.salen byder på 2 gode værelser som har udgang til hhv. østvendt og vestvendt altan. Herfra kan man nyde den skønne udsigt over haven og området. Fra den møblérbare repos er der adgang til stort badeværelse med brus og vaskefaciliteter. Ydermere har boligen en udnyttet 2 sal, som rummer 2 gode værelser, som dog ikke er godkendt til beboelse.
Til ejendommen findes garage, skur og værksted.
Indkøb, café og restaurant ligger inden for gåafstand.
Udover stranden er Rågeleje omgivet af vores smukke nordiske natur og på de lyngklædte bakker ved Heatherhill, kan man gå fine vandreture med fantastisk udsigt over havet.