Fyrrebakkevej 11, 3100 Hornbæk

Smukt bjælkehus på attraktiv adresse i Hornbæk

På en lukket og naturskøn vej i det eftertragtede Kildekrog i Hornbæk, ligger dette gedigne og smukke bjælkehus opført i 2005.

Sommerhuset ligger yderst naturskønt, lige op ad skoven og i et kvarter hvor husene forblir i familien i generationer. Hornbæks smukke badestrand og Øresund, kan man gå til på blot 5 minutter og med en cykeltur på ca. 10 min., så befinder du dig i Hornbæk by, som byder på et skønt handelsliv med flere gode indkøbs- og shoppemuligheder. Caféer og restauranter, havnen og den skønne strandlegeplads, som er et populært samlingssted for børnene.


Sommerhuset er opført som et fuldtømret bjælkehus, hvor kvalitet og æstetik i den grad kommer til udtryk i boligens fremtræden.
Huset fremtræder utrolig velholdt og meget charmerende. Sælger har løbende ajourført boligen og i år 2020 er huset blandt andet blevet malet ude- samt indvendigt og gulvene er blevet slebet.

Så her får du en skøn sommerbolig, som er lige til at tage i brug - hele året.

Huset er på 115 kvm. og rummer en højloftet og lys stue, som ligger i åben forbindelse til køkkenet. Fra stuen er der udgang til en sydvendt terrasse med udsigt over den dejlige have. Mod vest findes en overdækket terrasse med udekøkken. Boligen har hele 4 soveværelser, hvor 3 af dem er indrettet med yderst brugbar hems. Endvidere findes pænt flisebadeværelse med bruseniche og bryggers samt et "anneks", ej godkendt til beboelse.

Sommerboligen ligger på en skøn og ugeneret grund, med udsigt til store gamle træer.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.