Store Orebjergvej 67B, Rågeleje, 3210 Vejby

Sommerhus fra 2011 med panoramaudsigt over Kattegat

Med en helt fantastisk beliggenhed på en solrig bakketop, ligger dette helårsanvendelige sommerhus med en fantastisk og uhindret udsigt over Kattegat. Den smukke naturgrund er på hele 3347 kvm. hvoraf en del er strandgrund. Haven er meget privat og bevokset med områdets naturlige fauna.
Omkring huset løber en terrasse, så solen kan nydes fra tidlig morgen og lige indtil den går ned i havet.

Boligen er opført i 2011 og de 131 kvm. indeholder stor stue med loft til kip og køkken alrum i ét med udgang til terrassen og den smukkeste udsigt over havet. I forlængelse af stuen, findes en overdækket terrasse, hvor den smukke udsigt også kan nydes.
Køkkenet er fra HTH og fremstår pænt og velholdt. Herfra er der ligeledes udgang til den sydvendte del af terrassen.
Boligens 3 soveværelser er lyse og venlige og 2 af dem har udsigt til havet. De pæne badeværelser er begge med bruseniche og ét er med SPA og sidst men ikke mindst findes bryggers med egen indgang.
Huset har gulvvarme og veluxvinduer og kan anvendes hele året.

Med en lille cykeltur, når man hurtigt indkøb, café og restaurant.
Udover stranden er Rågeleje omgivet af vores smukke nordiske natur og på de lyngklædte bakker ved Heatherhill, kan man gå fine vandreture med fantastisk udsigt over havet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.