Ved Skellet 10, 3120 Dronningmølle

Flot og gennemført ejendom kun 300 meter fra stranden

Attraktivt placeret med kun 300 meter fra stranden i Munkerup, er dette gennemførte sommerhus at finde. Huset er oprindeligt bygget i 1963, men har været gennemgribende renoveret i 2013-2014. Gennemgående for husets beklædning, vindues- og dørrammer er der valgt det gedigne mahogni træ, som giver huset et gennemført og eksklusivt udtryk.

Du entréer huset gennem en åben og lys fordelingsgang som forbinder dig med 2 af 3 soveværelser, stue og køkkenalrum i ét. Fra stuen er der adgang til huset masterbedroom, med egen udgang til terrassen. Huset badeværelse fremstår flot og lyst med gulvvarme. Gennem samtlige rum har der været fokus på at bringe lys ind, hvilket er lykkes ved hjælp af de flotte store vinduespartier. Fra stuen er I direkte forbundet med den flot anlagte træterrasse, som omgiver hele ejendommen. Sommerhuset opvarmes af en varmepumpe og kan suppleres af huset smedejerns brændeovn, og kan derfor også benyttes i de kolde vintermåneder.

Omkring hele ejendommen der er anlagt en flot træterrasse, der giver jer god mulighed for at placere jer helt rigtigt, i forhold til den danske sommersol. Ydermere er her fundet plads til et udekøkken og udendørsbrus.
Haven er tæt bevokset og er afskærmet fra de omkringliggende naboer. Haven er flot beplantet med flere frugttræer, som bidrager til den i forvejen idylliske sommerhusstemning. Haven har også god plads til leg og boldspil for yngste generation. Ydermere er her også placeret et anneks, til de overnattende gæster. På grunden findes også et redskabsskur.

Fra huset, er man i cykelafstand til Dronningmølle by, hvor der er gode indkøbsmuligheder og mulighed for restaurantbesøg. Gilleleje by, med det charmerende havnemiljø, mulighed for shopping og indkøb, kan man ligeledes nå indenfor en kort køretur.

Velkommen til Ved Skellet 10.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.