Vibevej 23, 3100 Hornbæk

Hornbæk sommerhus med skøn ugeneret have

Sommerhus med den bedste beliggenhed "på toppen" og for enden af Vibevej, som er lukket med bom.
Huset er et rigtigt sommerhus med al den sjæl og charme man kunne ønske sig. Grunden er højt beliggende med masser af lys og luft og gammel varieret beplantning.

Huset er centralt placeret på grunden, hvilket betyder at man altid kan finde en solplet med læ. Foran ejendommen, ved indgangen finder man den sidste aftensol under overdækket terrasse. Omgivelserne taler for sig selv. Allerede når man kører ind i området fornemmer man den særlige sommerstemning, som bliver forstærket, når asfalt bliver til grus og når man kommer til huset, som ligger for enden af den lukkede vej.

Der er kun få minutter til fods til Hornbæk Strand og en kort cykeltur til Hornbæk by og Havn.

Du bydes velkommen til boligen via en overdækket terrasse, som bruges på de sene sommeraftener og leder ind til boligens entré. Herfra er der adgang til husets dejlige hjerterum. Køkken, stue og spiseafdeling flyder fint og naturligt sammen og kan samtidig nydes hver for sig. Køkkenet fremstår lyst og pænt og har udgang til en dejlig syd-/østvendt terrasse som er fuldstændig ugeneret.

Stuen ligger vinkelret på køkkenet og munder ud i en spisekrog i den hyggelige glaskarnap, som også har udgang til haven mod vest.

Boligen har to soveværelser samt en mellemgang med god skabsplads samt et rummeligt badeværelse med stor bruseniche, vaskesøjle og gulvvarme.

Boligen har termovinduer og kan anvendes hele året. Her opvarmes med varmepumpe og brændeovn.

En meget charmerende og stemningsfyldt sommerbolig i et populært kvarter.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.