Sandager 33, 3250 Gilleleje

Sommerhus med den nordiske natur som nabo

Dette charmerende sommerhus ligger yderst naturskønt, ud til det fredede overdrev som er en del af Gilbjerg hoved. Fra huset er der gåafstand til Kattegat, hvor man kan kaste sig i bølgen blå og via Gilbjergstien, som løber langs kysten, kan man på smukkeste vis komme til Gilleleje by. Her er en smuk badestrand, charmerende havnemiljø og et væld af caféer, restauranter og shopping.

Sommerhuset ligger på en hyggelig grund som er på hele 1259 kvm. hvorfra man kan nyde udsigten til det fredede område.

Sommerboligen fremstår yderst charmerende, autentisk og mede flere fine detaljer. Her findes en dejlig stue med loft til kip og brændeovn samt udgang til en sydvendt terrasse. Køkken, rummeligt badeværelse med bruseniche og vaskefaciliteter, 2 gode værelser, hvorfra der er udgang til en terrasse fra det ene. Ydermere findes et gæstetoilet.

Til huset hører et lille og hyggeligt gæstehus med hems, ej godkendt til beboelse, samt to skure til diverse opbevaring.

Et yderst charmerende hus med ægte sommerhusstemning, med en dejlig og rolig beliggenhed!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.