Hvedevænget 20, 3230 Græsted

Skøn sommerhus idyl i gåafstand til vandet

Dette yderst charmerende og velholdte sommerhus ligger roligt og ugeneret midt i den Nordsjællandske natur. Fra sommerhuset kan du gå til flere populære og smukke naturområder, Skibsredergrunden, Rågeleje Strandpark og den dejlige badestrand, Udsholt Strand.
Sommerhuset er en fryd for øjet og er omkranset af en charmerende og solrig have, som får det hele til at gå op i en højere enhed. Her er skøn idyl og ro til at komme helt ned i gear.

Huset indeholder entré med adgang til det pæne og lyse køkken, i åben forbindelse hermed findes den rummelige stue med åben pejs og udgang til en dejlig sydvendt træterrasse. I stueplan findes ydermere et soveværelse med skabe samt et pænt flisebadeværelse med brus.
Første salen indeholder 2 fine værelser med loft til kip og fritlagte bjælker som skaber hygge og stemning samt en møblérbar repos.

Haven er hyggelig og med smuk og spændende beplantning, så som udvalgte løvtræer og mange historiske roser. Her er hele 1200 kvm, så her er god plads til både afslapning i én af de mange lækroge og leg på den grønne plæne.

På grunden findes carport samt et skur til diverse opbevaring.

Købmanden i Rågeleje kan man cykle til på godt 5 minutter og vil man til en større havneby, så kan man nå Gilleje på godt 10 minutter i bil.

En dejlig og indflytningsklar sommerbolig som er omkranset af vores smukke Nordiske natur.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.