Øresundsvej 8, 3100 Hornbæk

Flot og klassisk ejendom med stranden og byen som nabo.

Denne smukke ejendom fra 1898 ligger i hjertet af Hornbæk og giver dig 2 minutters gang til én af Danmarks dejligste badestrande. Hornbæks charmerende havne- og bymiljø med cafeer, restauranter og gode indkøbsmuligheder og shopping ligger alt sammen indenfor en radius af 250 meter.

Boligen ligger godt tilbagetrukket fra vejen og grunden er hyggeligt indrettet med en skøn og nem gårdhave med bl.a. udendørsbad og gode parkeringsmuligheder.

De 145 kvm. bolig fremstår flot og moderne, men med respekt for husets oprindelse. Altså finder man stadig de smukke rosetter og stukken i loftet, de eksklusive sildebensparketgulve, fyldningsdøre og med mere i boligen.
Ejendommen byder på møblérbar entré med adgang til smukt og lyst køkken alrum og stue i ét!
Fra alrummet er der udgang til den sydvendte og delvist overdækkede gårdhave.
I stueplan findes også gæstetoilet.

1.salen byder på repos med indbyggede skabe samt to værelser, hvor af det ene nemt kan opdeles til 2 værelser. Ydermere findes separat toilet og stort badeværelse med bruseniche. Fra første salen er der flot kig til Hornbæks sandede strandklitter.

I boligens kælder finder man vaskerum og disponibelt rum.

Til boligen er der også et stort udhus på 25 kvm.

En flot og indflytningsklar bolig med en suveræn beliggenhed.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.