Ringgårdsvej 20, 3100 Hornbæk

Gennemført sommerhus med en attraktiv placering

I gåafstand til både strand og by, finder du dette charmerende sommerhus. Huset var tilbage i 2013 igennem en større renovering, hvor der blandt andet blev skiftet vinduer og en udvidelse af huset fandt sted. Arbejdet blev udført af lokale arkitekter og håndværkere.

Sommerhusets 121 kvm. byder på en god planløsning og giver god mulighed for at samle familie og venner med hele 4 soveværelser. Det store badeværelse er også fra 2013 og er med gulvvarme. Ydermere forefindes også gæstetoilet. I husets hjerterum er her et stort åbent køkken med spiseplads. Herfra er man i direkte forbindelse med dagligstuen, som er delt op i to stuer en-suite. Her er god mulighed for både at indrette en fjernsynsafdeling og en opholdsstue. Køkkenet og opholdsstuen er forbundet af en to-sidet brændeovn, der spreder hygge mellem de to afdelinger. Gennem hele huset, er der et dejligt lysindfald fra de mange vinduespartier og loft til kip i alle rum. Fra opholdsstuen og køkkenet er der dobbeltdøre mod den store syd-vestvendte træterrasse, som bliver til en ekstra del af huset i sommerhalvåret. Denne del af haven er privat afskærmet fra naboer, og her god plads til, at familiemedlemmer i alle aldre kan nyde den danske sommer. Ydermere er her et udhus, som kan benyttes til anneks og værksted, samt et skur.
Med under en kilometer til Hornbæk centrum, er der god mulighed for at nyde byens restauranter, butikker og det hyggelige miljø omkring havnen.

Bestil en fremvisning på tlf. 4976 0000, og kom og mærk den skønne atmosfære omkring sommerhuset.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.