Classensvej 7, 3360 Liseleje

Moderniseret fiskerhus med havudsigt

Det hyggelige og flot istandsatte fiskerhus, fra 1920, er beliggende yderst centralt og med havet og stranden som nabo.
Her er yderst stemningsfyldt i det lille fiskerleje og fra boligens 1. sal er der udsigt til strandklitterne, det fredede ishus og den smukke kystlinje, hvor solnedgangen kan nydes.
Boligen er på 122 kvm. og er løbende blevet renoveret og energiforbedret med bl.a. luft til vand varmepumpe og termovinduer.
I boligens stueplan findes et dejligt køkkenalrum med udgang til haven. Køkkenet er fra Invita og fremstår pænt og velholdt og ved spisepladsen kan man lune sig ved brændeovnen.

Fra fordelingsgangen er der adgang til to gode værelser med skabsplads samt husets badeværelse.
Badeværelset fremstår lyst og moderne med bruseniche og gulvvarme. Endvidere findes bryggers og vindfang med gulvvarme.

1. salen rummer både stue og spisestue som naturligt opdeles af trappen samt en lille og hyggelig smedejernsovn. Her er loft til kip og lyset strømmer ind ad de mange vinduer, hvorfra den dejlige udsigt til Kattegat og den Nordiske natur også kan nydes!
Haven er hyggelig og overkommelig med flere gode terrasser så solen kan nydes fra morgen til aften.

Boligen ligger unikt i gåafstand til det hyggelige bymiljø og den dejlige badestrand og for dem som er glade for at vinterbade, er det er også muligt, at blive medlem af et saunalaug.
Som nabo ligger Melby overdræv og Tisvilde hegn, som er en del af den danske naturkanon -Nationalparken Kongernes Nordsjælland.
Derudover byder området bl.a. på naturlegepladsen Havtyren, Liseleje Plantage og Asserbo Golfcenter.

Udforsk Liseleje her:

https://www.liselejeborger.dk/
https://www.liselege.dk/

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.