Villingebæk Strandvej 524A, 3120 Dronningmølle

Arkitekttegnet sommerhus i 1. række til Øresund

Denne eksklusive liebhaverejendom er udvidet og ombygget i 2012.
Boligens materialer er udvalgt med omhug og respekt for den omkringliggende natur, så boligen blænder smukt sammen med omgivelserne.

Der er en fantastisk udsigt over Øresund fra sommerhusets opholdsrum, terrassen og haven. På klare dage, kan man også se helt til Nakkehoved Fyr og Kullens klippeskrænter.

Fra haven er der direkte adgang til stranden.

Sommerboligen indeholder.:
Entré med fordelingsgang med adgang til boligens store og meget smukke opholdsstue og køkken. En stor og rustik pejs deler rummet op i stue og køkken alrum. Her er der den smukkeste panoramaudsigt over havet og svenskekysten som også kan nydes fra den store og delvist overdækkede terrasse.

Køkkenet er Multiform og på gulvet er der naturskifer. Opholdsrummets store pejs har naturstensbeklædning, og ligesom i størstedelen af huset er der brede egetræsplanker på gulvet.

Herudover findes 4 værelser, garderobefaciliteter samt to badeværelser med bruseniche.

I kælderen er der god plads til opbevaring og mulighed for vaskefaciliteter.

Boligen ligger naturskønt med kort afstand til det fredede naturområde ”Ruslands bakker” og der findes gode golfbaner ved Passebækgård og Gilleleje golfklub.
Indkøb kan gøres i både Dronningmølle og Hornbæk.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.