Strandagervej 7, 3250 Gilleleje

Lækkert kvalitetshus med egen pool

Via lille hyggelig blind vej finder man denne ejendom på en hel ugenert grund, hvor der er fuldstændig fred og ro til at nyde de varme sommerdage ved den udendørs pool.

Huset som er opført i lækker kvalitet indeholder: Stor entre/bryggers, stort og lækkert Hanstholm køkken i massivt træ. Køkkenet ligger i åben forbindelse til den store lyse stue med brændeovn og dobbeltdøre ud til den store træ terrasse som går hele vejen rundt om huset. Her er der plads til de store arrangementer og sommerfester, eller bare og nyde solen. Ejendommen har hele 3 store værelser med god plads og et lækkert badeværelse med gulvvarme.

Hele ejendommen er med loft til kip hvori der er 2 store automatiske ovenlysvinduer fra Velux. Massive plankegulv og hvid sprossede energiruder. Her er der ikke sparet på noget, alt er i top kvalitet.

Haven som er skønt tilplantet med bl.a. æble og blommetræer er fuldstændig ugenert.

Derudover er der en luksus udendørs saltvands pool som renser og passer sig selv via et avanceret styresystem i pool huset som ligger i forlængelse af carporten. Der er rigelig med plads til at svømme, lege og hygge sig her.

Beliggenheden er god og man kan gå til Øresund på godt 5 min. og Dronningmølle by kan man cykle til på 5 minutter. Her finder du dagligvarebutikker, cafeer, restaurant samt minigolf. Er man til større golfbaner, så ligger Gilleleje golfklub få minutters kørsel fra ejendommen ligesom det flotte naturreservat "Ruslands bakker".

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.