Horneby Fælledvej 1A, 3100 Hornbæk

Charmerende sommerhus kun 300 meter fra vandet

Denne skønne sommerbolig er opført i 1947 og ombygget i 2016. Her får du ægte sommerhus stemning nær Øresund og Hornbæk by.

Boligen fremstår indflytningsklar og indeholder:
Entré med adgang til pænt og hyggeligt køkken med kig til haven.
Køkkenet ligger i forbindelse til den meget charmerende og hyggelige stue. Her er udsigt til haven ad de sprossede vinduer samt en åben pejs.
I åben forbindelse til stuen findes spiseafdeling med udgang til haven mod syd.
Sommerboligen har en helt fantastisk udestue med loft til kip og sprossevinduer hele vejen rund, så naturen og lyset inviteres indenfor.
Udestuen er velisoleret og kan nydes på alle årstider og har udgang til en dejlig stor træterrasse med udsigt over haven.
Endvidere byder huset på et rummeligt flisebadeværelse med bruseniche samt et soveværelse.
På grunden findes et hyggeligt anneks med 2 værelser samt toilet. Dette er dog ikke godkendt til beboelse.
Imellem de to huse er der anlagt en fliseterrasse og i den charmerende have kan der både spilles petanque, fodbold og slappes af i
den dejlige have. Endvidere findes udendørsbad.

Boligen ligger imellem Hornbæk og Dronningmølle, så man kan nyde godt af begge byers kvaliteter.
Af Nordkyststien, som løber langs Øresund, kan du cykle til Hornbæks populære badestrand samt bymidte og havnemiljø på godt 10
min. Her er et bredt udvalg af gode restauranter og cafeer samt shopping.

Cykler du mod vest når du Dronningmølle centrum og det fredede naturområde "Ruslandsbakker" og Tegners museum.

Alt i alt et dejligt sommerhus med sjæl og charme, som skal opleves.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.