Tycho Jessens Vej 15, 3100 Hornbæk

Stort og helårsanvendeligt sommerhus ved Hornbæk Plantage

Denne skønne og velindrettede sommerbolig har gennemgået en større ombygning og renovering med fokus på, at skabe en helårsanvendelig bolig med kvalitetsbevidste valg.

Huset rummer plads til den store familie, da den sammen med annekset rummer hele 10 sovepladser.

Boligen indeholder møblerbar entré med adgang til et pænt og lyst Svane køkken. I en vinkel ud fra køkkenet findes boligens store og lyse spisestue samt opholdsstue. En moderne og gennemgående pejseindsats deler de to rum smukt og naturligt op. Det flotte rum har loft til kip og store døre- og vinduespartier ud mod haven og den lækre træterrasse.

Hovedhuset indeholder 3 gode soveværelser alle med god plads til skabe og master bedroom har udgang til syd- vestvendt terrasse. Badeværelset fremstår lyst og lækkert med stor bruseniche, gulvvarme og dobbelthåndvask.
Endvidere findes stort bryggers.

Haven fremstår hyggelig og flot med flere dejlige terrasser og hyggekroge samt en opvarmet pool.
Annekset indeholder to gode værelser med udgang til pool området samt et pænt badeværelse med brus.

Der er mulighed for, at tilkøbe en godt 1.000 kvm stor grund, som ligger i forbindelse med ejendommen.

Hornbæk centrum kan man cykle til, gennem plantagen på bare 10 min.
Her er et væld af gode indkøbs- og shopping muligheder samt cafeer og restauranter. Her finder du også Hornbæks smukke og populære badestrand, en god strandlegeplads samt et skønt havnemiljø.

Øresund finder du 800m meter fra boligen, hvis du går gennem skoven.
En dejlig bolig, til den kræsne køber.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.