Dr Mølle Strandvej 568H, 1. TV., 3120 Dronningmølle

Ferielejlighed på Dronningmølle Slot - 200 meter til Øresund

Dronningmølle slot ligger yderst naturskønt og fremstår tro mod sin oprindelse. Bygningerne er smukke og karakteristiske og haven er anlagt i romantisk stil og indbyder til hygge og afslapning ved de opvarmede pools. Her er smuk udsigt til søen som smyger sig om slottet og danner en smuk voldgrav.
Slottets hovedbygning, stammer helt tilbage fra 1600-tallet og er efter sigende bygget og beboet af Dronning Sophie, som var mor til Kong Christian d. 4.
Ferielejligheden ligger på 1. sal med indgang fra den hyggelige gårdhave. Indgangspartiet anvendes også som en lille hyggelig terrasse med middags- og aftensol. Her kan man nyde udsigten over den charmerende have, poolen og de omkringliggende bygninger.
Lejligheden indeholder en rummelig stue med flotte synlige loftsbjælker, her er en fin spiseplads i forbindelse med det åbne køkken. Fra stuen er der adgang til soveværelset med skabsvæg som har videre adgang til badeværelset. Lejligheden trænger til modernisering og hvis man ønsker mere plads, er det muligt at åbne op til loftet og udvide kvadratmeterne, så der bliver loft til kip, eller en hems med
sengeplads/opbevaring.
En charmerende og hyggelig ferielejlighed som også byder på skønne fællesfaciliteter, som bl.a. af tennis- og petanquebane, 2 udendørs og opvarmede swimmingpools og aflåst parkeringsplads. Fra den dejlige gårdhave er der privat sti til stranden, hvor den velfungerende ejerforening har egen strandgrund med bord og bænke.
Der er installeret fibernet i bebyggelsen.
Dronningmølle Slot ligger yderst centralt, så man kan gå til indkøb, minigolf, cafeer og restauranter og offentlig transport. Der er også mulighed for at fiske i byens "put and take" sø, så her kommer man ikke til at kede sig.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.