Strandvejen 232A, 1.tv, Skotterup, 3070 Snekkersten

Lejlighed med fantastisk udsigt til Øresund

Velkommen til Strandvejen i Skotterup, hvor havet og skoven smelter sammen få minutter fra hoveddøren, som den smukkeste kulisse for tilværelsen. Her er stemningen sat fra start.

Nabolaget indbyder til friluftsliv med friske dukkerter – både sommer og vinter, sejllads og lange slentreture langs stranden. Her er mulighed for at blive en del af strandens forening, hvor der afholdes hyggelige grillarrangementer i sommerperioden og inviteres til gløgg i vinterperioden, som skaber et skønt socialt sammenhold. Imens udgør de skovbeklædte arealer et fredeligt åndehul i det stemningsfyldte gadebillede, der straks forvandles til en grøn oase. I må heller ikke snyde jer selv for at opleve det hyggelige havnemiljø, hvor lystfiskere og friluftsfolk kan sætte kursen til havs. Med denne adresse forenes naturen og hverdagens fornødenheder, og I skal ikke mere end få skridt fra hoveddøren, før de daglige indkøb kan klares hos den lokale købmand, imens Skotterup Kro lokker med velsmagende retter i de helt rigtige omgivelser.

Lejligheden placerer sig allerøverst i en nydelig ejendom fra 1890, hvor I er fuldstændigt uforstyrrede fra overboere. Flotte plankegulve strækker sig over det meste af lejlighedens 138 m2, som løbende er istandsat med bl.a. delvist nyere vinduer, nyere altan og nyere køkken fra Aubo. Gennemgående for lejligheden er et pragtfuldt lysindfald og en fantastisk smuk udsigt over havet og skoven, som stort set kan nydes overalt i boligen.

Lejligheden fordeler sig over to etager med masser af rum og lys. I bydes velkommen i en entré, hvor sko og overtøj kan henstilles, inden vi fortsætter ind i et indretningsvenligt værelse, der ligger til højre herfor og vil gøre sig perfekt som soveværelse. Side om side hermed breder et nyere køkken sig med alle hårde hvidevarer og rig plads til at indrette spisemiljø. I samme omfang ligger hjemmets badeværelse, opført med separat bruseafsnit og vaskefaciliteter, i et tidsløst design, som I vil få glæde af i mange år. Etagen afsluttes med et værelse, der kan tjene et utal af formål. Vi fortsætter op på 1. salen, hvor en stor stue udfolder sig med loft til kip og en altan på hver side, der skaber en behagelig forbindelse mellem inde- og udeliv. Fra hver altan er der den smukkeste udsigt over skoven eller havet, hvis fine natur inddrages i stuen og bidrager til den hyggelig stemning, som brændeovnen sætter – et dejligt samlingspunkt i hjemmet, hvor der er plads til hverdagens hyggelige stunder og weekendens sociale arrangementer. Her bliver det ikke svært at finde sig til rette.

Som beboere bliver i en del af en velfungerende ejerforening med privat p-plads, carport og en hyggelig gårdhave.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling