Fyrrebakkevej 13, 3100 Hornbæk

Charmerende og stemningsfyldt sommervilla

På en lukket og naturskøn vej i det eftertragtede Kildekrog i Hornbæk, ligger denne smukke sommervilla.
Her er 5 minutters gang til vandet og Hornbæk centrum kan man cykle til på 10 min.

Boligen ligger højt på en skøn og ugeneret naturgrund, omkranset af store gamle træer, så man får fornemmelsen af, at være midt i skoven.

God kvalitet og æstetik kommer i høj grad til udtryk i boligens fremtræden og samspillet imellem det rustikke, moderne og romantiske skaber en helt særlig stemning.

Boligen er på 141 kvm. og rummer hele 10 sovepladser.
Det store køkken alrum og stue i ét indbyder til samvær og hygge. Her er højt til loftet og store vinduespartier, så naturen kan nydes indefra. Den pudsede skorsten deler rummet op og skaber en hyggelig pejsestue.
Mod syd og vest er der udgang til en ca. 150 kvm store træterrasse, som giver mulighed for, at indrette et skønt uderum med skoven som baggrundskulisse.
Køkkenet er godt indrettet og indeholder alle moderne bekvæmmeligheder. Fra køkkenet er der direkte adgang til bryggerset, som har videre udgang til boligens forhave.
I stueplan findes endvidere et lækkert og nyistandsat badeværelse med badekar og gulvvarme, 2 gode soveværelser, hvor af det ene har en stor hems samt møblérbar entré.
En smuk smedejernstrappe leder til boligens 1. sal. Her findes to soveværelser som begge har indbyggede skabe samt udgang til overdækket balkon mod hhv. øst og vest.
Imellem de to værelser findes endnu et lækkert badeværelse med gulvvarme og bruseniche.
På grunden findes endvidere carport samt 2 udhuse.

Hornbæk by byder på et skønt handelsliv med flere gode indkøbs- og shoppemuligheder. Havnen og den skønne strandlegeplads er et populært samlingssted, ligesom den smukke og populære badestrand.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.