Kongelysvej 18, 3100 Hornbæk

Unik beliggenhed med udsigt til skov og mark

Denne sommerbolig ligger for enden af Kongelysvej, som er en lille hyggelig grusvej, der munder ud i bakkede og åbne marker!

Med græssende råvildt, fuglesang og andre dyr, har du naturen som nærmeste nabo. Her ånder alt fred og idyl!

Sommerboligen, som er et Myresjöhus, ligger højt hævet på den bakkede naturgrund og har den skønneste udsigt over marker fra opholdsstuen samt over grunden og skoven fra den sydvendte terrasse.

Boligen har loft til kip, rustikke og fritlagte bjælker samt fyrretræsgulve som skaber charme og ægte sommerhusstemning.

De 79 kvm. indeholder køkken med udsigt over grunden, stor spisestue med indbygget brændeovn og udgang til den sydvendte terrasse. Her kan du sidde i ly og læ under den overdækkede del og nyde den smukke udsigt eller finde solen under åben himmel.

Fra spisestuen er der adgang til værelse med køjeseng samt flisebadeværelse med brus. Endvidere findes fordelingsgang med adgang til endnu et soveværelse, rummelig "alkove", hvor der også er mulighed for opredning eller hyggehjørne til børnene.

Den store opholdsstue med brændeovn ligger med fantastisk udsigt over åbne marker og inviterer naturen indenfor igennem de store vinduespartier og glaskarnappen mod vest.

Gennem den store terrassedør, er der udgang til terrassen, som løber om huset fra øst, syd og til vest.

Endvidere findes en lille, hyggelig hytte samt dobbelt carport.

Hornbæk centrum kan man cykle til på under 10min. Her findes et væld at indkøbs- og shoppemuligheder, café og restaurantliv samt, naturligvis, én af Danmarks smukkeste badestrande, hyggeligt havnemiljø og Hornbæk Plantage.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling