Månedalen 28, 3100 Hornbæk

1. række til Ruslandsbakker!

Dette dejlige og veldisponerede sommerhus er opført i 2008 og omgivet af den skønneste natur.

Området omkring Månedalen emmer af sommerhusstemning med de gamle store træer, den snoede grusvej og de omkringliggende hyggelige sommerhuse.

Grunden ligger direkte ud til Ruslandsbakker, hvor Pandehave å løber lige forbi og udsigten strækker sig over engområdet og helt til Tegners museum! Her er smukt og fredeligt!

Huset fremstår lyst og velholdt og byder på gode detaljer som loft til kip, store sprossede vindues- og dørpartier, et skønt køkken alrum og stue hvorfra den smukke udsigt kan nydes og udgang til en dejlig stor træterrasse.

Boligen indeholder entré med adgang til det store og lyse køkken alrum og stue. Her er store vinduespartier med udgang til morgenterrasse og stor syd-⁄vestvendt terrasse. Køkkenet er fra HTH og opført i hvide elementer med integrerede hårde hvidevarer. Endvidere findes 3 gode værelser alle med indbyggede skabe samt et dejligt badeværelse med Jacuzzi, bruseniche og gulvvarme.

Boligen har gennemgående og lyse trægulve.

På grunden findes også carport og to skure.

Indenfor gåafstand, ligger dejlig badestrand og tegners museum. Hornbæk centrum kan man køre til på godt 5 min. Her findes et bredt udvalg af cafeer, restauranter og butikker samt den hyggelige havn og strandlegeplads.