Drosselvej 13, 3120 Dronningmølle

Helårsanvendeligt sommerhus på lukket vej

Med en sommerbolig i det hyggelige sommerhusområde "Fuglevangen", ligger du midt i den Nordsjællandske natur. Med kort afstand til kysten, kan du nyde smukke badestrande, plantager og smukke naturområder som "Ruslands Bakker".

Denne sommerbolig ligger på en rolig og lukket sidevej. Grunden er godt 800m2 og har hyggelige terrasser og solkroge samt en god forhave til fx boldspil og leg.

Boligen er fordelt på 3 soveværelser samt et stort disponibelt rum på ca 31 kvm, som kan bruges til et ekstra værelse eller kontor. Endvidere findes stort køkken⁄alrum og stue med brændeovn samt en spiseafdeling. Fra stuen er der udgang til dejlig stor fliseterrasse hvoraf der er 23 kvm overdækket. Pænt flisebadeværelse med jacuzzi og brus. Ydermere findes en kæmpe hems med ovenlys og pænt gulv, så denne inddrages naturligt i brugen af boligen.

I forbindelse med indgangen forefindes et mindre bryggers med plads til både vaskemaskine og tørretumbler.

Fra flere af boligens opholdsrum og værelser er der udgang til haven eller hyggelige terrasser som bl.a. er helt eller delvist overdækket.

Huset er helårsanvendeligt og har termovinduer, varmepumpe og delvist gulvvarme.

Dronningmølle by byder på café og handelsliv, minigolf og gode offentlig transport muligheder til bl.a. Hornbæk, Gilleleje og Hillerød. København nås på under én time.

 

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsopstilling